Mit mame projekt begyndte
som en skitse og blev senere tegnet i Autocad.
Herefter lavede jeg en model i noget
bølgepap, fra en gammel papkasse.
Da jeg ikke har erfaring med jamma eller
lign. valgte jeg at købe et 2-player X-Arcade board, men
designede stadigvæk ud fra at det skulle kunne skiftes ud med
noget hjemmelavet i stedet. Det kostede mig 832 kr incl. porto
fra USA og det kunne jeg ikke have gjort billigere på anden
måde.
Herefter tog jeg hjem til min far, der
tilfældigvis har en rundsav og en overfræser.
Der blev indkøbt:
-1 16mm MDF plade
-1/2 12mm MDF plade
-6 meter 25x25mm lister, savet af et brædde på rundsaven.
-3mm plexiglas 70x100
Så var det ellers bare at save ud, lime
og skrue det hele sammen. Det tog 2 dage, hvor jeg ikke ikke
lavede andet. Pew... ret hårdt.
Resultatet var bedre end forventet,
takker for lån af overfræser og hjælp fra min far.
Der er både udluftning til PC og til
skærmen i toppen.
Der var selvfølgelig også taget højde for
tastatur og mus i designet.
Så fik kabinettet en gang alkyd-grunder.
Og lige et lag mere efter en god
afslibning.
Herefter skulle det have noget finish med
en sort alkydbaseret lak i glans 40.
Et lag maling mere...
Lidt detaljer omkring udluftning til
computeren.
Lyset der skulle bag marquees'en blev
lavet med en scott-lampe til 20 kr, lidt alufolie og noget
spånplade jeg fandt på gaden.
Og så lige en 10 watt el-spare pære.
Så blev der monteret to 4" to-vejs
bil-højttalere, der blev indkøbt på tilbud til 99 kr i thansen.
Måske kommer der et par kvalitets enheder i senere.
De spille sammen med en 30 watt subwoofer
fra Creative.
Skærmen (19" Neovo TFT) blev monteret.
DEFENDER! Mellem to plexiglas-plader blev
der monteret en marquees fra USA til 50 kr + porto (restkøb).
Den er muligvis midlertidig.
Og lige et billede med lys på.
Min bezel er lavet med en 3mm plexiglas
plade, hvor jeg har skåret ud omkring skærmen og fjernet folien
udenom. Derefter er den malet med samme sorte maling som
kabinettet på bagsiden. Det ligner pianolak set fra den anden
side.
Så blev den monteret.
Flipper-knapperne blev monteret på siden
af kabinettet.
En rest af plexiglasplade med rød farve
på bagsiden er blevet monteret ud for subwoofer og computer.
Så kom der noget side-art på siderne.
Lavet af to dør-plakater og en gang tapetklister. Det har fået
en omgang vandbaseret klar-lak bagefter.
Her er fra den anden side.
Nye højttalere fra pioneer i langt bedre
kvalitet, med kevlar fiber, neodym magnet m.m.
Her er begge monteret. Passer rigtig godt
til resten af kabinettet og lyder suverænt.
Så er det blevet tid til at sige farvel
til X-Arcade og davs til et hjemmelavet board, med et lidt bedre
layout. Den bliver lavet af en lamineret plade fra jem og fix.
Så er den skåret til med en finersav. Så
er det tid til hullerne.
Jeg har lavet en skabelon i autocad og
printet den på A4 og sat den fast med tape. Så er det bare at
markere.
Mange 28mm huller senere.
Så bliver kanterne spartlet og malet, så
man ikke kan se det er spånplade under laminaten.
Efter 4 timers arbejde fik jeg overført
delene fra X-arcade til det nye board.
Nu venter jeg bare på at modtage mine
Sanwa ball-top joysticks og knapper i orange og rød.
Så fik jeg tegnet en ny marquee i Adobe
Illustrator og printet den på et trykkeri for en formue. NICE
når det er helt hjemmelavet :D
Så blev det endelig tid til at lave et
helt nyt kontrolpanel i metal og plexiglas, da jeg havde fået
mine nye sanwa joystick og mine nye knapper i andre farver.
Metallet og plexi-glasset blev skåret på min fars arbejde og det
takker jeg for, for det har sparet mig for mange timers arbejde.
Selvfølgelig har jeg også været igang med
adobe illustrator til kontrolpanelet. Synes selv det er helt
suverænt.
Så skal det hele bare tilsluttes i
kabeljunglen. Det tager altid længere tid end man tror. Puha et
arbejde.
Og selvfølgelig resultatet :D Meget mere
venligt at kigge på. Har også monteret nyt net i bunden af
kabinettet.
Et lille billede mere af kontrolpanelet
:D
Næste projekt bliver at lave noget grafik
til rundt om skærmen. Kig ind igen snart.
Så fik jeg endeligt mit artwork.
Selvklæbende PVC med print. Der var en fast pris for 2 stk af
150x50cm, så derfor lavede jeg lidt ekstra, som nok ikke skal
bruges. Nå men tid til at skære kickplaten ud.
Efter udskæring, skulle den monteres på
pladen med tape, og derefter hiver man folien af på bagsiden
mens man udglatter med en linial.
Her er den monteret på kabinettet igen.
Jeg har også lavet noget artwork for at
binde kontrolpanelet bedre sammen med kickplaten.
Ligeledes er der også kommet noget om
højttalerne, for at gøre det mere spændene.
Sådan ser den ud nu :). Håber i kan lide
den.
Og lige et billede til. Jeg havde også
lavet noget artwork til at have om skærmen. Men det virkede alt
for forvirrende, så den kom af igen.
Kontrolpanelet up-close :)
Speaker artwork
Kickplate
Hele kontrolpanelet
|